Equifree har undervisning i forskellige hold:


Voltigering:

Voltigering er sjov gymnastik på hesteryg. Det er godt for både balancen og styrker musklerne. Man lærer at få tillid til sig selv og til andre. Voltigeringshold giver opvisninger.
Alle kan være med. Vi har et hold for større børn og et for mindre børn.

Hvis man er ny til hest, anbefaler vi, at man prøver at være med til voltigering et par gange før den almindelige rideundervisning. Man lærer på den måde, at følge hestens bevægelser og kommer til at føle sig mere tryg ved den.

Mini-voltigering:

Mini-voltigering er et hold for børn i børnehavealder. Her leger vi med hestene, vi er måske selv heste, vi pusler om hestene og klapper dem. Vi sidder på hesteryg, hopper rundt og laver masser af sjov og ballade. På denne måde lære børnene at være trygge omkring heste - hvad man må og ikke må omkring dyr. 
Børnene lærer at strigle hestene, at sadle op, at holde balance på hesteryg og de får en god times motion.
Equifree bruger ponyer til dette hold.

Drengehold

"Jeg vil ikke ride heste, det er kun for piger"... Måske nogle gange, men ikke Equifree's drengehold- som i øvrigt er total forbudt for piger. Her lærer vi at ride heste som riddere, cowboyer og indianer. 
Her kan man spille fodbold på hesteryg. Dette hold er bestemt ikke for tøsedrenge.

Undervisning for voksne.

Equifree har ikke nogle specielle hold for voksne ryttere. Til gengæld har man forskellige muligheder, for at ride ved os som voksen. 
Det er muligt at få enetimer. Dette ville være god specielt til usikre ryttere, der gerne vil lære at ride. Eller måske du har haft en dårlig oplevelse, men alligevel gerne vil ride igen?
Vi koncentrerer os stille og roligt om, at finde tryghed og sikkerhed i ridningen. 
Til dem, der bare har lyst til at ride igen, har vi også muligheder. Kontakt os og vi finder en tid. Så kan vi tale sammen om ønsker, forventninger og behov.

Voltigeringshold for voksne.

Voltigering er også godt for voksne. Du bliver mere smidig, får en bedre balance og et rigtig godt sæde på din hest - og så har du det selvfølgelig også rigtigt sjovt (uden tilskuer!). Det kan være enetimer eller på et lille hold.

Ridning for handikappede.

Vi har en del erfaring med handicapridning, som vi godt kunne tænke os at bruge igen. Der er mange muligheder og tilbuddet kan tilpasses efter behov. Vi kan ride i små grupper, men også i enetimer.

damesadel ridning.

Lær at ride i damesadel, fordi du har lyst og mod til at prøve det og/eller fordi du gerne vil kunne ride i en damesadel til f.eks konfirmation, bryllup osv.



Vi gør i fællesskab hestene klar i begyndelsen af hver time.